mandag den 11. juni 2012

Ny header!

Den opmærksomme læser har nok opdaget, at jeg har fået ny header. Samtidig er der også sket et par andre småændringer her på bloggen. Jeg er stadig ny i blogland og prøver mig lidt frem og tilbage. Måske synes jeg stadig, min header er lidt kedelig ift. så mange andre fine, der er rundt omkring. Men jeg synes ikke rigtig, jeg kan forlige mig med dem, jeg har lavet med knald på billeder og farve. Måske er det bare ikke mig..
Indtil videre får denne header lov at være lidt :-)

Der kommer også snart en ny side her på bloggen, for jeg har besluttet mig for (efter flere opfordringer) at starte salg af mine kreationer via bloggen. Derfor kommer der snart en ny side, hvor du kan se, hvad jeg har til salg og kontakte mig, hvis der er noget du ikke kan leve uden ;-) 

Og så må jeg vist også hellere tilbage til historielæsningen!

torsdag den 7. juni 2012

Sommerfugle!

Jeg havde næsten opgivet at finde fine sommerfugle til mit lille projekt (læs om det her), som jeg kunne betale mig fra. Og jeg havde efterhånden også opgivet at lave mine egne, selvom jeg har fået flere gode råd fra søde læsere, til hvordan jeg måske også kunne gøre det. 
..MEN efter grundig gennemgang af nettet og et utal af søgekombinationer, har jeg nu fundet en dansk side, der sælger kunstige sommerfugle. Yes! :-) Find den her.


Jeg har derfor bestilt lidt forskelligt i dag, og glæder mig til de kommer. Her er et lille udvalg:





Er de ikke fine? 
Det skal nok blive rigtig godt :-)


onsdag den 6. juni 2012

Overspringshandlinger

Jeg er i hopla! Min ovn virker igen (som nogen af jer ved, har den drillet mig rigtig meget på det seneste), så nu har jeg fået lyst til at lave krympeplast igen - og MASSER af det :-) Og så er det jo en god og lovligt-undskyldt overspringshandling her i al eksamenslæsningen ;-)

Jeg har eksperimenteret lidt med at lave fingerringe.
Synes faktisk resultatet er blevet helt godt :-)

Og så har jeg fået lavet en masse fine, grafiske øreringe.
Jeg er lidt hooked på at tegne mønstre for tiden ;-)

Det kan man også tydeligt se på de her sommerfugle.
Jeg har lavet en stor til en halskæde, en mindre som nok ender
i et armbånd og nogle bittesmå som skal bruges til øreringe.

Et lille view fra komfuret.
Det fine overskæg og trekanten skal også ende i en halskæde.




Kæder og finpudsning kommer lige så snart, jeg kan snyde mig til en pause fra bøgerne igen :-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...